fredag den 8. juli 2011

Fantastisk Hare Krishna fest i baggården





Vi har fået nye lejere i ejendommen. Hare Krishna har lejet vores kælderlokaler, og har i dag holdt "indflytter" fest. Hele aften har der været musik, dans og en masse festglade mennesker.


Den søde mand der taler, var så venlig at invitere mig til fællesspisning





Super hyggeligt :-)

torsdag den 7. juli 2011

Vores nye hus....



Vi har købt en en gammel og fin skurvogn på den blå avis. Den skal stå ved sommerhuset, så vi har plads til en masse overnattende gæster hele sommeren :-)
Vognen indeholder et separat toilet og et "stort" rum med skabe og plads til en seng.

I næste uge bliver den leveret fra Sønderjylland. Og, så skal der males, tapetseres, lægges gulv, toilettet skal laves om til vaskerum med vaskemaskine og vi skal have lagt el ind.

Et dejligt lille sommerprojekt :-)


Den bliver SÅ flot!

tirsdag den 5. juli 2011

En tur i Søstrene Grene



Jeg har shoppet lidt til sommerferien, som heldigvis nærmer sig. Vi glæder os til afslapning, hygge i sommerhuset, besøg af venner og familie, en masse ture til stranden, lækker mad, picnic i det blå, og selvfølgelig en masse sol og varme.
Jeg fandt en masse lækre ting både til lejligheden og til sommerhuset. Og ikke mindst nogle ting der kan holde mig og drengene beskræftiget på en regnvejrsdag.


Hele molevitten

Ultra fine keramik skeer


Til picnic på stranden

Nye skeer og grydeskeer





Garn til sommerferiens krea projekter, det skal strikkes og hækles
til Carlo

mandag den 4. juli 2011

De er mange steder, også ved børnehaven


Jeg taler om de fantastisk smukke stokroser. De ligger i top 3 blandt mine blomster favoritter. Desværre har jeg ikke haft held med, at dyrke dem. De går desværre til, hvilket er lidt underligt når de kan vokse alle steder. Men jeg fortsætter, for jeg vil have dem i vores sommerhushave.

Fra børnehaven.


Billeder fra Ebeltoft, hvor det vrimler med stokroser.

fredag den 1. juli 2011

Mine laster...


Vi har vel alle sammen en eller anden form for last, jeg har 3...

Jeg er dybt afhængig af sladderblade og boligmagasiner, eller nærmest i et misbrug. Jeg har ofte prøvet at stoppe, med at købe bladene, men det holder desværre ikke længe. Jeg kan ikke leve uden! Torsdag er en skøn dag, der kommer de nye blade i butikkerne :-)



Min anden last, er spiselig. Jeg har kastet min kærlighed på disse, egentlig ret afskyelige, romkugler. Det passer slet ikke ind i min Øko-verden og de indeholder heller ikke andet end E-numre. Det er ren gift! Men jeg elsker dem :-)


Sidst, men ikke mindst min Nutella...

Tak til Stinne, for det nye fyldte glas :-)