tirsdag den 31. januar 2012

Veninders børn


Jeg fik børn nogle år før mine veninder. Tidligere savnede jeg, at have nogle jeg kunne dele oplevelserne med og ikke mindst frustrationerne :-) Men, nu har de også fået børn og der er flere på vej. Jeg kan nu, til tider, sidde med et smil på læben over deres frustrationer, som er helt identiske med dem vi havde for år tilbage. Det er super hyggeligt, ikke mindst når vi alle er samlet og der er liv og glade dage. Vi er så heldige, at Albert er kommet i vuggestue med min venindes datter Rose, så nu kan vi følges ad hjem, til glæde for både store og små børn......og selvfølgelig også forældrene :-)






søndag den 29. januar 2012

Madplan?





Det er super smart og meget praktisk. Vi var på et tidspunkt rigtige gode til det med madplaner, og fik udnyttet alt i køleskabet. Det har så ændret sig en del siden, vi smider alt for meget mad ud sidst på ugen og det er noget svineri! Det skal der laves om på, så nu skal tilbage til de meget praktiske planer :-)

Jeg har købt denne super fine wallsticker her, den passer perfekt til vores tomme køkkenvæg.











mandag den 23. januar 2012

Familieforøgelse






I dag er en stor dag. Carlo har fået sine første kæledyr, hele 3 styk. Ønsket om et kæledyr er blevet vendt en del gange på det sidste. Egentlig ville han gerne have en hund, men det er vi, altså mor og far, ikke klar til endnu. Derefter en skildpadde, en fugl, en kat, en abe og til sidst en fisk. Det hele handler vel om, at vi ikke er helt sikre på, at han forstår det ansvar der følger med et kæledyr. Det skal nu prøves af. Vi har besluttet, at han må få en fisk, men før fisken flytter ind starter vi med noget mindre, REJER :-) Så fra i dag er Nemo, Vitello og Finn en del af Familien Ellebæk. Og alle er glade, dét er det vigtigste :-)



FishHotel købt hos Inspiration
Nemo, Vitello og Finn. Om de skal have andre navne, vil tiden vise :-) 

En dykker skal der være i et drenge akvarie
Der er fyldt op i det lille hotel, heldigvis er det nemt at rengøre
Jeg er ikke stor fan af alm. akvarier, så dette er da fantastisk

Rejerne er lidt svære at se, men de svømmer ofte langs "vinduerne", så ses de lidt bedre



torsdag den 5. januar 2012

Fødselsdagsforberedelser


Jeg er langt om lange blevet rask, og er i fuld gang med saks, papir og perler til Carlo's fødselsdag. Jeg har både forberedt til familiefødselsdag og lidt til fødselsdagen for legekammeraterne.

Flagranker


Møller til sugerør

Bogstaver til flagranken

Medaljer til børnefødselsdagen

Til børnehaven har jeg bagt grønne rum-muffins. De mangler bare glasur og måske en fondant raket.

Opskriften er en klassisk "grøn gift kage", hvor jeg har tilsat chokolade



Familien skal bla. have hjemmelavet "nutella", tomatpesto og brunch-æg

Jeg elsker pesto, især tomatpesto der passer til næsten alt.

"Nutella" af lys-og mørk choko m. nødder

Jeg skal forsøge at lave disse lækre æg, som jeg har fundet på denne blog

Så mangler vi bare at det bliver lørdag :-)

tirsdag den 3. januar 2012

Nytår i Skagen


Vi har de sidste par år fejret nytåret i Skagen. Jeg elsker den by! De gule huse med røde tage, havet og lyset er helt fantastisk :-)

Desværre blev jeg ramt af sygdom nytårsaftensdag, så det blev et meget stille nytår for mig. Men, alle de andre dage var super hyggelige.




Kunne godt tænke mig en weekend på Brøndums Hotel

Slagter Munch, et must i Skagen



Dejlige børn


Hulahop på Wii'n, det kan mænd bare ikke finde ud af :-)











Jeg er sikker på, at 2012 kommer til at byde på en masse spændende oplevelser. Jeg håber dog de bliver lidt anderledes end dem i 2011. Vi kunne, på nogle områder, godt trænge til lidt ro og stabilitet.
Vi starter for alvor det nye år på lørdag, hvor Carlo fylder 6 år. Det skal selvfølgelig fejres med manér. Nu skal jeg bare blive rask, så jeg kan nå at få lavet alt det pynt jeg har planlagt.

GODT NYTÅR!