torsdag den 31. maj 2012

Sushiiiiiii





Sushi ligger i top 3 på min favorit-mad-liste, jeg kan spise det hver dag! Den, indtil videre, ubesejrede Sushi-konge i Aarhus, er SOTA. Prisen er lidt høj, men når det kommer til rå fisk betaler jeg gerne ekstra for gode råvarer. Her er vores favoritter:

til de voksne ("sushi til 2")


til Carlo ("komodo" børnemenu)


Vi har også prøvet Sushi-kunsten selv, sammen med nogle dejlige mennesker. Det smagte godt, men der var plads til forbedringer, så det skal prøves igen en anden gang.






tirsdag den 29. maj 2012

Et lille cover i flot indpakning


Jeg synes det er fantastisk, når man køber en lille billig ting på en netshop, og der alligevel er brugt tid på en flot indpakning.


Jeg har desværre en tendens til at tabe min telefon. Derfor har jeg nu, langt om længe, fået købt mig et cover, som gerne skulle beskytte mod fremtidige fald. Efter jeg har kigget lidt rundt omkring, har jeg fundet et fint Iphone cover fra Lanvin.




Jeg har været på shopping her. En side som bestemt er et kig værd, hvis man bl.a. kan lide lækre tasker og sko.


mandag den 21. maj 2012

Schönen Hamburg


Kristi himmelfartsferien blev tilbragt i dejlige Hamborg. Denne gang var vi afsted med børn, så der blev hygget med slik, pommes, juice, legetøj, fri leg og en masse is. Hamborg er en fantastisk flot by der tilbyder mange seværdigheder, også i børnehøjde.



den nye havneby er super fin og der er plads til leg...

..og løb

..og kaffepause til alle

børnemarked

børnemarked


børnemarked

lyd-kunst på havnen

bubble-fun

jeg er ikke vild med curry wurst, men pommes mmmmm

en hel masse is blev det også til

Lego himlen

eftermiddagshygge



Super-helte krig, mens vi venter på aftensmaden..

..som bla. var lækker pasta med trøffel

Hamborg er fuld af smukke bygninger..

...og vand
vores lejligheds-hotel

Vi nåede desværre ikke alt det vi ville, så mon ikke vi tager den korte tur derned igen, snart!





onsdag den 16. maj 2012

Jeg vil også være "vinduesbonde" i byen


Jeg faldt over denne artikel i dag, og blev ret inspireret. Artiklen handler om Windowfarming, altså hvordan man kan dyrke sine krydderurter (eller grøntsager) i en "have" der hænger i et vindue. Systemet er rigtig smart når man bor i lejlighed, og jeg har det perfekte vindue i mit køkken. Min udfordring bliver, at få bygget et "have-system", her skal jeg nok bruge lidt hjælp fra handymanden. Jakob, fra artiklen, har lavet en vejledningen her, så nu er det vel bare at kaste sig ud i det og håbe på et flot og velfungerende resultat :-)

Læs mere om Windowfarm her


mandag den 14. maj 2012

Sommerhuset






Bag træer og buske, ikke langt fra Ebeltoft, ligger det dejligste sted på jorden, nemlig vores sommerhus. Her tilbringer vi så meget tid som muligt. Det er vores fristed, hvor vi glemmer alt om arbejde, de daglige pligter og hvad der ellers tynger en gang imellem. Det er et sted der altid er i forandring, og detaljerne er ikke så vigtige så der mangler lidt hist og her. Til gengæld er der masser af natur, legetøj, frisk luft, glade børn, glade forældre og der er altid åbent for besøg :-)
















Sommerhuset kan lejes for 2000 kr. pr uge. Det ligger tæt på ReePark, Skandinavisk dyrepark, Kattegatcentret, Ebeltoft og Aarhus. Kontakt maria.ellebaek@gmail.com for mere information :-)

fredag den 11. maj 2012

Hjemmelavet fyldt chokolade


Jeg fik en dejlig gave i dag, af min kære mand og mine skønne børn. Et lille "chokoladefabrik" sæt. Eftermiddagen er blevet brugt på at fremstille lækre chokolader, hvilket jeg aldrig har prøvet før. De er ikke perfekte og der er stadig meget der kan læres, men de er blevet rigtig fine og smager dejligt. Jeg er mega monster stolt!










Mit fine nye chokolade kit

Købt her