Min veninde skal giftes i weekenden. Det bliver så fint og fantastisk, og jeg glæder mig som et lille barn.
Jeg fik købt min egen kjole i går og det sidste tilbehør idag. Min kjole kommer ikke på bloggen (måske efter brylluppet), men tilbehøret må I gerne se :-)
Skoene er nye og købt i Hamborg, Øreringene er fra Carré og tasken, der har været med til samtlige bryllupper i år, er fra Mulberry.
Weekendens program
Lidt fra børn :-)
Et godt ægteskab er, når den ene laver kartofler og den anden laver sovs
- Bolette, 10 år
Jeg synes, det er flot at blive gift i en kirke, for der er mange præster, der samler på modelskibe og hænger dem op i loftet
- Christian, 8 år
Det er godt at blive gift, hvis man ikke har en computer eller nogle andre man kan snakke med
- Pernille, 7 år
Bruden er flottere end manden. Det er derfor, hun har slør på. For ellers er der måske nogen, der tager hende, før de bliver gift
- Pernille, 8 år
God weekend :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar