tirsdag den 13. september 2011

syltetid

Sylteglas fra "Weck" købt her
Det regner, rusker og det er blevet koldt. Det betyder at nu skal sommeren på glas og gemmes til de mørke og kolde vinterdage.

Jeg er startet med at lave saltede citroner og syltede tomater. På torsdag får jeg 3 kilo forskellige øko tomater, som skal henkoges og bruges til vinterens simremad. Det er første gang jeg prøver at sylte og henkoge, og jeg tror det bliver et hit :-)

Saltede citroner

De saltede citroner er meget nemme at lave, og skulle smage fantastisk efter nogle måneder i mørke. Det er kun skallen man spiser. Opskriften har jeg fundet her.


Syltede tomater




De syltede tomater er lavet med inspiration fra denne opskrift, og på en lage af æblecidereddike. Tomat og æble smager rigtig godt sammen. I lagen er der også hvidløg, vand, sukker, sennepsfrø, frisk ingefær, æbler, hel peber, laurbærblade og chili. Lagen skal varmes til sukkeret er opløst og hældes derefter over tomaterne.




De syltede tomater og henkogte tomater bruges fx. i stedet for dåsetomater og smager bare meget bedre.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar